Bogens Hus Arabisk undervisning

Hold og niveauer

Undervisningen er delt i fire trin. Du begynder på det trin, der passer til dig, og rykker videre, når stoffet sidder. Er du i tvivl, finder vi trinnet sammen ved en kort samtale.

De fire trin

Trin 1 Begynder

Alfabetet og de første ord

Bogstavernes former og lyde, de korte og lange vokaler, og hvordan bogstaverne bindes sammen. Vi træner læsning af enkle ord højt fra første time.

Trin 2 Læsning

Flydende læsning og ordforråd

Du læser hele sætninger og opbygger et ordforråd til hverdagen. Vi arbejder med udtale, så læsningen bliver sikker og tydelig.

Trin 3 Fortsætter

Grammatik og sætningsopbygning

Navneord, udsagnsord og sætningens dele. Du lærer at bøje og forstå, hvorfor sætningen ser ud, som den gør, og begynder at skrive selv.

Trin 4 Videregående

Tekstlæsning og samtale

Vi læser længere tekster, taler arabisk i timen og arbejder med at udtrykke sig præcist både mundtligt og skriftligt.

Hvem underviser vi?

Hold

Børn

Opdelt efter alder, med vægt på bogstaver, læsning og genkendelse af ord. Korte timer og meget gentagelse.

Hold

Unge

For elever der kan læse i forvejen, eller som vil videre fra børneholdet. Mere grammatik og skriftlige opgaver.

Hold

Voksne

Begynderhold for voksne, der starter forfra, og fortsætterhold for dem, der vil kunne læse og tale sikkert.

Undervisningen i praksis

  • Holdundervisning én gang om ugen med fast underviser.
  • Opgaver med hjem, så det lærte bliver siddende.
  • Små hold, så alle læser højt hver gang.
  • Mænd og kvinder undervises hver for sig.